Er du på udkig efter en ny tandlæge?
Hos RaadhusSmilet har vi mere end 30 års erfaring i tandbevarende og forebyggende behandling. Vores fokus er, at tilbyde vores patienter den bedste behandling i en tryg og hyggelig atmosfære. Vi udfører alle almindelige tandbehandlinger herunder tandrensning, tandkroner, tand-implantater, tandblegning og tandregulering med Inman Aligner og meget mere.
Rigtig mange danskere lider af tandlægeskræk i mere eller mindre grad, og det har vi naturligvis stor respekt for. Vi tager hånd om dig og bruger den tid der er behov for, så vi sammen kommer i mål. I mange tilfælde oplever vi, at et skift af tandlæge kan ændre tidligere mønstre og fjerne frygt for tandlægebesøget. Det vigtigste er, at dit tandlægebesøg bliver en tryg og positiv oplevelse.
Værd at vide som ny patient
Som ny patient beder vi dig ankomme 10-15 minutter før din behandling således, at vi kan få dig oprettet i vores system og givet dig en introduktion til klinikken. Første gang du kommer hos os, beder vi dig medbringe en række nødvendige oplysninger:
• Sundhedskort
• Evt. helbredskort, medicinskema og kort
• Oplyse om du er medlem af Sygeforsikringen Danmark
• Du må meget gerne fortælle os, hvis du er nervøs eller lider af tandlægeskræk således, at vi kan tage hensyn til det, og give dig ekstra tid
Ved tandlægeskift
Vi sørger for alt det praktiske i forbindelse med dit tandlægeskift. Hvis du oplyser os om navnet på din tidligere tandlæge, så sørger vi for at rekvirere journalen. Vi tager gerne imod dig, hvis du har akut brug for en ny tandlæge.
Et skift af tandlæge er en stor tillidserklæring, som vi gør alt for at imødekomme. Vi tager os god tid, så vi kan lære hinanden at kende, og gennemgå dit behandlingsbehov og ønsker. Det er vigtigt for os, at vi i fællesskab får afstemt behov og forventninger, så vi får lagt en plan for behandlingen af dine tænder.
Vi glæder os til at byde dig velkommen på vores klinik!
Bemærk vores afbuds og udeblivelsespolitik!
Er du forhindret i at møde til aftalte tid, bedes du venligst melde afbud 24 timer før dagen for din aftale. Afbud skal ske pr. telefon eller på mail. Afbud via Facebook og lignende medier, accepteres ikke.
Ved udeblivelse gælder forskellige satser afhængig af afsatte behandlingstid. Disse er fastsat af sygesikringen og reguleres èn gang årligt.