Tandbehandling tilpasset dig
Vi lytter nøje til dine behov og skræddersyr behandlingen, så du føler dig tryg fra start.
Kontakt
Åbningstider
| Mandag | 8:00 — 16:00 |
| Tirsdag | 8:00 — 17:00 |
| Onsdag | 8:00 — 16:00 |
| Torsdag | 8:00 — 17:00 |
| Fredag | 8:00 — 15:00 |
Læs mere om
Det slidte tandsæt
Tænderne slides igennem hele livet. Hvorfor?
Slid på vores tandsæt kan påvirkes af forskellige faktorer. Der er det aldersrelaterede slid, der følger med den naturlige proces gennem livet og normalt ikke kræver behandling. Derudover er der hurtigere og tidligere slid, der kan kræve intervention og opmærksomhed.
Attrition refererer til slid forårsaget af tænderskæren eller tandpres, og graden af slid afhænger af intensiteten af tænderskæren. Erosion er en form for slid forårsaget af kemisk påvirkning, såsom syreskader, ofte forårsaget af hyppigt indtag af syreholdige drikke eller mavesyre. Dette nedbryder emaljen, det beskyttende lag på tanden, og afslører dentinen, den indre del af tanden.
Abrasion er mekanisk slid forårsaget af f.eks. for hård tandbørstning eller overdreven brug af tandstikker. Slid kan også skyldes uhensigtsmæssig funktion, som forkert tandstilling, der øger slidet på tænderne.
Tænder består af emalje, kroppens hårdeste væv. Slid gennem emaljen tager normalt tid, men når emaljen er gennemslidt, og det blødere tandvæv bliver synligt, accelereres sliddet betydeligt, da tandben ikke er nær så slidstærkt, eller modstandsdygtigt over for syrepåvirkning og baktereier.
Hvorfor er tandslid et problem?
Tandslid kan forringe din tyggeevne og bidets stabilitet. I begyndelsen er tandslid sjældent forbundet med gener, da sliddet sker e gradvist over tid, om man oplever derfor sjældent symptomer fra hverken muskler og led, eller tænderne. Med tiden, som sliddet accelererer kan tænder begynder at knække, eller isninger opstår. Bidhøjden blivere lavere, og der kan opstå gruppekontakt mellem flere tænder, hvilket igen kan øge slidt grundet, at der nu kan lægges størrer muskelkraft i bid.
Tænder og muskler er designet til at arbejde meget koordineret, og ved sammenbid sendes en masse information til vores nervesystem, om hvordan vi tygger og hvor hårdt der skal presses. Når tænderne mister deres facon og særkende grundet slid af tyggefladerne, mister hjernen en masse information om hvor meget kraft og præcision der skal lægges i bid. Dette føre til at der lægges mere kraft i bid, samt at der kan opstå dysfunktion af bid.
Senere kan de forkortede tænder, og det lavere bid, give symptomer fra muskler eller kæbeled, smerter og knæklyde, samt ændringer i tandstillingen – i sidste ende med risiko for tab af tænder.
Hvordan behandler man det slidte tandsæt?
Behandling af slid afhænger af graden og årsagen. En simplere behandling kan være små plastfyldninger i kombination med en bidskinne, som man sover med om natten. Der kan være fokus på at få stoppet et forbrug af sure drikke og madvarer, få behandlet et eventuelt problem med mavesyre og instruktion i korrekt brug af tandbørstning/tandstikker, hvis disse bruges for hårdt eller for meget.
Hvis sliddet er udtalt, og der er slidt meget af tænderne, kan en genopbygning af tandsættet blive nødvendigt. Dette er en større behandling og kræver en individuel behandlingsplan. Man ønsker at bevare så meget sund tand som muligt, og derfor er behandling med plast eller en kombination med kroner og plast ofte en god løsning.
Oftes vil der være behov for at kombinere de to behandlinger, da nogle tænder kan være under størrer belastning end andre, og derfor have behov for et mere slidstærkt materiale som porcelænskroner.
Slutteligt vil der ofte være behov for en bidskinne til brug om natten for at beskytte de behandlede tænder mod slid.
Behandlingsforløb
Typisk vil du blive set til en konsultation for vurdering af, hvor udtalt sliddet er, og hvad der er af muligheder for behandling. Hvis sliddet er begrænset, kan man evt. allerede ved første konsultation lave et overslag på en mulig behandling for at stoppe slid og undgå forværring.
Hvis sliddet er udtalt, kan man kort tale om muligheder for behandling, men dette vil kræve en individuel behandlingsplan, der først kan udfærdiges, når man har lavet en grundig analyse/undersøgelse af tandsættet. Man vil derfor få et overslag på, hvad prisen er for sådan en behandlingsplan.
Først når man har lavet en grundig undersøgelse/analyse, kan der udarbejdes en behandlingsplan og gives et overslag. Ønsker man at påbegynde behandling, vil man modtage et informeret samtykke hvor behandlingen gennemgås, og hvor de forskellige detaljer omkring behandlingen samt pris er beskrevet.
Få behandlet infraktioner
Revner i tænderne
Har du revner i tænderne? Få et eftersyn her
Infraktioner i tænder kan være meget smertefulde, da det nogle gange går helt ind til nerven. Hvis du har jagende smerter fra en tand, når du tygger, er det derfor en god ide at komme forbi os, så det kan blive tjekket og du kan blive smertefri. Husk desuden at vi altid behandler smerterfrit, under grundig bedøvelse.
Infraktioner (usynlige revner i tanden)
Denne type af frakturer (knækkede tænder) involverer hele tanden, fra tyggefladen og nogle gange hele vejen ind til nerven. Selv om tanden jo i virkeligheden er knækket, er fragmenterne ikke skilt ad.
Disse infraktioner er sammenlignelige med de revner der kommer i forruden af en bil ved stenslag; stykkerne bliver på deres plads, men revnen spredes ganske langsomt. Denne type af revner (infraktioner) kan nogle gange reparereres med en plastfyldning, men ofte har tanden brug for en krone, for at forhindre at revnen udbredes. Hvis tandens nerve er beskadiget, kan det blive nødvendigt med en rodbehandling.
Denne type af “usynlige” revner opdages ofte ved at patienten klager over smerter ved tygning på hårde fødeemner, og at tanden ellers i øvrigt ikke fejler noget. Nogle gange kan tandlægen også se revnerne direkte.
På billedet ses et eksempel på en “usynlig” fraktur (infraktion).
Sølvfyldninger og revner
Der ses hyppigt revnedannelse ved gamle sølvfyldninger. Disse kaldes infractioner, og kan være overfladiske i emaljen, eller gå længer ind i laget inden under, kaldet dentinen. Dette er et tegn på ”træthedsbrud”, som følge af at sølvamalgam udvider sig og trækker sig sammen i takt med belastning af tanden, samt temperaturændringer med den kolde/varme føde, der indtages. Disse revner starter ofte som værende små, men med tiden vil en ubehandlet tand svækkes yderligere, og revnen blive dyb og bredere, med øget risiko for at tanden knækker.
Behandlingen for disse revner er at skifte den gamle fyldning til en plastfyldning, hvis revnen er lille. Hvis den gamle sølvfyldning og revnen er stor,bør tanden forsynes med en krone. I nogle tilfælde kan revnen være så dyb, at den går helt ind til nerven, og i disse tilfælde skal tanden rodbehandles før den forsynes med en krone. Ofte er disse revner eller infraktioner uden symptomer, og opdages ofte af tandlægen. Andre gange opdages det for sent, når tanden allerede er knækket.
Knogleopbygninger
Hvorfor, og hvornår er der behov for knogleopbyninge
Har du brug for en knogleopbygning?
I visse situationer er mængden af kæbeknogle ikke tilstrækkelig til at isætte et tandimplantat. Når en tand er i brug, stimuleres kæbeknoglen. Der dannes ny knogle omkring tanden, men hvis tanden mistet, får knoglen ikke stimulering i samme, hvilket resulterer i en gradvis reduktion af kæbekammens højde og bredde over tid. Det betyder, at jo længere tid en patient har været tandløs, desto mere knogle vil der mangle i det pågældende område.
Eksempel på knogleopbynings-forløbet
Ofte vil man være i stand til at kunne lave knogleopbygning enten med et transplantat med patientens egen knogle eller med kunstig knoglegranulat.
Såfremt man anvender patientens egen knogle skal knoglen ofte høstes bagtil i underkæben. Her fjernes en lille blok af sund knogle, som knuses til mindre stykker. Den pulveriserede eller kunstige knogle placeres nu, hvor man senere ønsker at placere implantatet. I nogle tilfælde vil tandlægen skrue knogleblokken direkte fast på det sted, hvor der ønskes mere knogle, uden først at pulverisere den.
Efter nogle måneders opheling vil den nye knogle være integreret med patientens øvrige knogle og der er nu en sufficient knoglemængde til, at der kan placeres et implantat.
Sinusløft
Der mangler ofte knogle i kindtandsregionen i overkæben, når der skal placeres et implantat. Dette er et særligt stort problem i denne region, da knoglekammen afgrænses af bihulerne (sinus), som er luftfyldte tomme hulrum. Det vil ikke være tilrådeligt at isætte et implantat op igennem bunden af sinus, og der er derfor brug for at øge mængden a nogle så den bliver høj nok til implantatets længde.
I sådanne tilfælde udføres et sinusløft. Tandlægen laver et lille vindue (hul) i bunden afbihulens knogle for at opnå adgang til bihulen. Slimhinden, der dækker bunden af bihulen, løftes forsigtigt op, og herunder kan der nu fyldes op med enten kunstig- eller patientens egen knogle. Dette kaldes et sinusløft. Herved opnås en tilpas mængde knogle (knoglehøjde) til, at der 3-6 måneder senere kan placeres et implantat i denne region. Efter et sinusløft vil spidsen af implantatet ikke sidde i bihulens luftfyldte hulrum, men derimod i den nye knogleopbygning. Derved får implantatet den fornødne styrke, som kræves for at kunne modstå de belastninger, som det vil blive udsat for i den daglige funktion.
Plastopbygning
Skal du have udført en plastisk opbygning?
Hvornår er der behov for en plastisk opbygning?
Hvis der er for lidt sund tand tilbage efter udboring af et hul eller rodbehandling til at man kan fæstne en krone/bro, skal tanden først bygges op i plast. Denne plastfyldning (plastisk opbygning) skal efterfølgende tjene som inderkerne for kronen/broen.
Hvad skal der ske?
Når en tand skal have påsat en krone eller bro, er det afgørende, at tanden forberedes og præpareres til en stub for at opnå ideelle dimensioner. Tandens flader beslibes for at sikre, at tandstumpen har maksimal overflade. Dette er kritisk for, at kronen eller broen kan få tilstrækkelig greb om tanden.
Efter en tand er blevet rodbehandlet eller udhulet på grund af et stort cariesangreb (hul i tanden), kan der i nogle tilfælde være for lidt rest tand tilbage til at man kan præparere tanden til en optimal stubform. I sådanne tilfælde bygges stubben op i plast (en plastisk opbygning). Fyldningen erstatter den manglende tandsubstans, og det nu muligt at beslibe tanden til en optimal form og proportion. Dette sikrer tilstrækkelig overflade for at opnå en god fastgørelse til kronen eller broen.
Hvis der er for lidt sund tand tilbage til at udføre en plastisk opbygning, kan det være nødvendigt at bore en eller flere stifter ned i rødderne på en rodbehandlet tand. Dette sikrer bedre forankring af den plastiske opbygning til tanden.
Rodspidsamputation
Når en rodbehandling ikke er tilstrækkelig
Rodspidsamputationer med kæbekirurgi
Hvis en konventionel rodbehandling mislykkes i at eliminere en infektion, og en efterfølgende rodbehandling ikke formår at løse problemet, kan en rodspidsamputation blive nødvendig.
Tændernes fastholdelse i kæben er afhængig af et komplekst system af rødder, der strækker sig fra tandkronerne og ned i kæbeknoglen. Fronttænderne har typisk kun én rod, mens kindtænderne normalt har to til tre rødder. Rodspidserne fungerer som indgangen for blodkar og nerver, der forsyner tanden. Disse forbindelser ledes op gennem rodkanalerne til pulpakammeret, som er fyldt med karvæv, nervefibre og bindevæv.Ubehandlet kan knogletabet omkring rodspidserne fortsætte, hvilket kan medføre ubehag og smerter for patienten. Ofte forsøger man først at redde tanden med en omlavning af den konventionelle rodbehandling. Hvis en infektion vedvarer efter denne behandling, kan det tyde på, at problemet er lokaliseret ved roden, og en rodspidsamputation eller retrograd rodbehandling overvejes.
Selve behandlingen
Behandlingen starter med en indledende konsultation, hvor tandlægen eller kæbekirurgen diskuterer patientens tandhistorik og selve behandlingen. Røntgenbilleder af tanden og den omkringliggende knogle tages forud for operationen. Inden det kirurgiske indgreb lægges lokalbedøvelse, og der skæres et lille fint snit i tandkødet for at give adgang til knoglen.
Herefter bores et lille hul i den ydre del af knoglen, der dækker tandrødderne. Rodspidsen fjernes, og det inficerede væv i kanalen renses med ultralyd. Tandlægen eller kæbekirurgen forsegler nu rodkanalen med et biokompatibelt materiale, og et par sting placeres ved snittet. Hele proceduren tager cirka en time, men varigheden kan variere afhængigt af kompleksiteten og tandens placering.
Efter behandlingen
Efter operationen kan der opleves en vis grad af ubehag og milde smerter, hvilket tandlægen ofte adresserer ved at ordinere smertestillende medicin. Det er afgørende at holde det opererede område så rent som muligt i ugerne efter indgrebet, især efter måltider. En skylning med klorhexidin anbefales tre gange dagligt i mindst en uge, og det er vigtigt at undlade tandpasta en time før/efter skylning med klorhexidin.
Efter en måned forventes gener og smerter at være forsvundet, og helingsprocessen bør være fuldstændig. Der er dog visse risici forbundet med rodspidsamputation, især hvis samme tand tidligere har gennemgået en lignende procedure. Blødning efter operationen kan kontrolleres ved at påføre en kompresstampon på området.
Risici
Nogle patienter kan opleve nedsat følelse i tandkødet i det behandlede område, men dette forsvinder typisk inden for få måneder. Det er vigtigt at være opmærksom på disse risici og følge tandlægens anvisninger for at sikre en vellykket helingsproces.
At skære tænder
Bruksisme
Hvad er bruksisme?
Bruxisme, også kaldet tandpres eller tænderskæren, er en vane, der involverer både tandpres og skæren af tænder. Denne refleks kaldes bruxisme. Det er udbredt, og omkring 50% af voksne mennesker og ca. 15% af børn oplever denne vane på et tidspunkt i deres liv.
Hvis du også skærer tænder, er det vigtigt at være opmærksom på denne vane og tage de nødvendige skridt for at forhindre potentielle skader. Du kan kontakte os for at få mere information om, hvad der kan gøres for at håndtere bruxisme.
Hvad er bruxisme?
Bruxisme er en gentagen og ukontrolleret gniden eller pressen af tænderne, og det sker ofte i løbet af søvnen. Årsagerne til bruxisme er ikke fuldt ud forstået, men det menes at være relateret til søvnproblemer. Disse ufrivillige bevægelser sker i cykliske faser, hvor tænderne bevæger sig med betydeligt tryk fra normal sammenbid til en yderposition og tilbage igen. Dette kan føre til karakteristiske ubehagelige lyde.
Man mener også, at der kan være en uoverensstemmelse mellem den fysiske kontakt mellem tænderne (okklusion) og tyggemuskulaturens opfattelse af, hvordan biddet bør være. Dette skaber en konflikt, som resulterer i de gentagne bevægelser og det høje tryk, der forårsager skaden. Bruxisme kan også forekomme om dagen, men det er sjældent.
Hvornår og hvordan forekommer bruxisme?
Mange er uvidende om, at tænderne ikke bør berøre hinanden, medmindre man spiser. Desværre sker det ofte under søvn, og selv en let kontakt mellem tænderne i søvnen kan over tid forårsage skader. Bruxisme under søvnen kan påvirke tænder og tidligere tandlægearbejder, såsom implantater, kroner, broer, porcelænsfacader og plastfyldninger.
Mange opdager ikke, at de skærer tænder, før de får det at vide af en partner, der klager over lyden, eller af en tandlæge, der observerer slid på tandsættet.
Symptomer og konsekvenser af bruxisme:
Ud over tandslid kan bruxisme forårsage alvorlige spændingshovedpiner og kæbesmerter. Disse symptomer opstår ofte som følge af trætte og spændte tyggemuskler, der arbejder, når de burde hvile.
Behandling af bruxisme:
Behandlingen fokuserer primært på at stoppe slidet for at beskytte tænder og tidligere tandbehandling. En effektiv løsning er brugen af en bidskinne lavet af hård akryl. Den kaldes en “refleksfrigørende bideskinne,” da den hæver det normale sammenbid. Dette giver tænderne mulighed for at bevæge sig frit på den glatte akryloverflade, hvilket aflaster tyggemusklerne og reducerer slid på tænderne. Denne bideskinne bruges om natten for at forhindre skader, og den har vist sig at lindre andre symptomer forbundet med bruxisme.
Det er vigtigt at være opmærksom på tegnene på bruxisme og søge professionel hjælp for at forhindre potentielle langsigtede skader på tænder og muskler. Bestil en tid online eller kontakt os for at få mere information om, hvordan du kan håndtere bruxisme og beskytte din munds sundhed.
Stifter
Når der er for lidt tandsubstans
Har du brug for en stift?
Formålet med en rodstift er at sikre stabilisering og forankring. Undlader man dette, kan der i visse tilfælde opstå risiko for, at den tilbageværende svage tand bryder af sammen med fyldningen og kronen. En stift anvendes, når der er utilstrækkeligt rest-tandsubstans til at opnå tilstrækkelig retention for fyldningen på tanden.
Hvis tanden har gennemgået en rodbehandling, er det muligt at forbedre retentionen af plastfyldningen ved at sætte en stift i en af rodkanalerne. Stiften, lavet af enten kulfiber, glasfiber eller titanium, cementeres fast i tandroden i den nedre del, mens den øverste del strækker sig ud af rodkanalen. Det er den øverste del, der forankre plastfyldningen, hvorpå en krone senere skal placeres.
Når stiften er cementeret på plads, opbygges en plastfyldning omkring den. Dette sikrer en forankring af fyldningen og bidrager til at forbedre dens overlevelsesprognose, både for selve fyldningen og tanden som helhed.
Tandfacader
Få lavet din tandfacade her
Er du ked af dine tænders udseende?
Er du utilfreds med dit smil og ønsker en æstetisk forbedring af dine tænder? Der er flere kosmetiske løsninger at overveje, herunder Invisalign, tandblegning og tandfacader. Vi er her for at hjælpe dig med at opnå det smil, du drømmer om. Kontakt os for at få mere information og en personlig vurdering af, hvordan vi kan imødekomme dine behov.
Hvad er en tandfacade?
Tandfacader, også kendt som porcelænsfacader, er en tynd og ekstremt holdbar porcelænsskal, der anvendes til at forbedre udseendet af tænder, der er misfarvede, knækkede eller skæve. Dette kosmetiske indgreb giver mulighed for at skabe præcise former og farver på tænderne, hvilket resulterer i det ideelle smil efter dine præferencer. Priserne på tandfacader varierer, og det er vigtigt at forstå, hvad tandfacader indebærer, før og efter behandlingen, samt forskellen mellem porcelænsfacader og plastfacader på tænder.
Hvordan fungerer tandfacader?
Tandfacader er skræddersyede skaller, der cementeres på forsiden af tænderne for at ændre deres form, farve og størrelse. De er et ideelt valg for dem, der ønsker at korrigere kosmetiske problemer som misfarvning, skævheder, små sprækker eller uregelmæssigheder. Facaderne er designet til at matche de omgivende tænder og skabe et naturligt udseende smil.
Før og efter tandfacader
Før du beslutter dig for tandfacader, er det vigtigt at forstå, hvad du kan forvente før og efter behandlingen. Før behandlingen vil vores erfarne tandlæger gennemgå dine tænder og evaluere dine mål og ønsker. Der vil blive taget hensyn til farve, form og størrelse for at skabe skaller, der passer perfekt til din mund.
Efter påføringen af tandfacader vil du opleve en dramatisk forbedring af dit smil. Misfarvninger vil være dækket, skævheder vil være rettet, og eventuelle små uregelmæssigheder vil være korregeret. Resultatet er et smukt og selvsikkert smil, der ser naturligt ud.
Priser på tandfacader:
Priserne på tandfacader kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder antallet af tænder, der behandles, og det anvendte materiale. Porcelænsfacader er kendt for deres holdbarhed og naturtro udseende, men priserne kan være højere sammenlignet med plastfacader. Det er vigtigt at diskutere dine økonomiske muligheder og forventninger med vores team under en konsultation
Forskel mellem porcelænsfacader og plastfacader:
Porcelænsfacader er kendt for at være mere holdbare og modstandsdygtige over for pletter sammenlignet med plastfacader. Mens plastfacader også kan levere tilfredsstillende resultater, er de mere modtagelige for slid over tid. Prisen på porcelænsfacader kan være højere, men mange foretrækker dem på grund af deres langvarige æstetiske fordele.
Plast på tænder pris og plastfacader før og efter:
Prisen på plast på tænder kan være mere overkommelig sammenlignet med porcelænsfacader. Plastfacader kan være et godt valg for dem, der ønsker en midlertidig eller mere prisvenlig løsning. Før og efter billeder af plastfacader viser ofte betydelige forbedringer i smilæstetikken, men det er vigtigt at overveje den langsigtede holdbarhed af plastmaterialerne.
Afsluttende overvejelser:
Uanset om du vælger porcelænsfacader eller plastfacader, er det vigtigt at forstå, at begge muligheder kan give en dramatisk forbedring af dit smil. Kontakt os for at planlægge en konsultation, hvor vores erfarne tandlæger vil diskutere dine mål, besvare eventuelle spørgsmål og hjælpe dig med at træffe den bedste beslutning for dit smil og din økonomi. Vi er her for at give dig den selvtillid, du fortjener med et strålende smil.
Tandkødsbetændelse
Når tandkødet er rødt
Tandkødsbetændelse viser sig ved en vedvarende inflammation i tandkødet omkring tænderne og kan forekomme i alle aldersgrupper. Når tandkødet er ramt af betændelse, vil der ses hævelse og rødme, og det kan være følsomt. Desuden er der øget tendens til blødning, især ved tandbørstning og brug af tandstikkere.
Det er vigtigt at bemærke, at rodhindefibre og knogle ikke lider permanent skade ved tandkødsbetændelse. Derfor, når sygdommen behandles korrekt, er der mulighed for at genoprette sundheden i tandkødet.
Når tænder ikke bliver børstet rene, samler der sig bakterier på tænderne langs tandkødskanten. Disse belægninger kaldes plak. Hvis plakken ikke fjernes, forkalker den og bliver til tandsten. Tandsten har en meget ujævn og ru overflade og er grobund for mere plak.
Plak og tandsten langs tandkødskanten kan virke lokalirriterende og føre til tandkødsbetændelse.
Hvordan kan man undgå tandkødsbetændelse?
Tandkødsbetændelse kan undgås ved at optimere sin mundhygiejne ved grundig tandbørstning, korrekt brug af tandtråd samt regelmæssige tandlægebesøg med grundige tandrensninger. Desuden bør du undgå brug af tobak, da dette kan forværre situationen.