Knækket tand
Kontakt os med det samme
Har du knækket en tand?
Kontakte os så hurtigt som muligt. Des kortere tid der går fra traumet til tanden er behandles, des bedre prognose på sigt. På siden her kan du læse mere om knækkede tænder og hvad man selv kan gøre.
Altid høj kvalitet
Tryghed og tid til dig
Tanden er knækket?
Tænder udsættes ofte for skader som følge af et traume, såsom et sag mod kæben eller at bide på hårdt materiale. Hos børn går det ofte ud over deres fortænder, især når de leger eller falder af cyklen.
Tænder, der i forvejen er svækkede, er i højrisiko for at knække eller flække. Dette gælder især for rodbehandlede tænder, som har en tendens til at blive mere sprøde, og tørrer når de er uden nerveforsyning. Det anbefales derfor generelt krone rodbehandlede kindtænder for at styrke dem.
Tænderne kan også knække som følge af træthedsbrud forårsaget af gentagne påvirkninger af kulde/ varme. Især ved ældre sølvfyldninger ses ofte tynde misfarvede infraktioner. En sølvfyldninger vil udvide og trække sig sammen ved temperaturændringer, hvilket skaber disse tynde revner (infraktioner). I mange tilfælde er de ikke behandlingskrævende, men med årerne, som tanden ældes, stiger behovet for at skifte sølvfyldningen ud, for at undgå at tanden knækker, som følge af infektionen. I sådanne tilfælde anbefales det ofte at erstatte den gamle sølvfyldning med en plastfyldning eller krone for at bevare så meget sund tandsubstans som muligt og forhindre et brud.
Endnu en årsag til tandfraktur, kan være et stort hul eller cariesangreb, som har svækket tanden i en sådan grad, at en del af overfladen kollapser og knækker af. Der kan opstå smerte, som følge af fraktureringen, især hvis nerven er påvirket, og udsat for temperaturændringer eller fødevarer.
Skader, der involverer brud tættere på nerven, vil derimod ofte være smertefulde, da skaden når helt ned til tandens nerve. Smerten kan være konstant eller udløses ved tygning, når trykket på tanden ændres.
Hvad kan du gøre?
Knækket eller skadet tand
Med en knækket tand, bør du søge tandlæge hurtigst muligt. Prognosen på tanden forringes des længere du venter.
Du kan ikke selv behandle en knækket tand, derfor er det afgørende at kontakte din tandlæge øjeblikkeligt. Tandlægen eller tandplejeren kan vurdere, hvilken behandling der er nødvendig. Dette gælder især, hvis tanden reagerer på temperaturændringer (koldt og varmt) eller der opstår smerte ved spisning. Ved konstant smerte er det en advarsel om, at tandskaden har påvirket nerven og de indre strukturer i tanden.
Voksne med en beskadiget nerve ender ofte med at få en rodbehandling, mens børn har større chancer for at bevare nerven, især hvis behandlingen iværksættes straks.
Akut behandling af knækket tand; hvad kan du selv gøre?
- Gem tandstumpen. Hvis bruddet er relativt rent, vil man i nogle tilfælde kunne lime stykket på plads. Prognosen vil i reglen være ringe og løsningen kun midlertidig.
- Skyl munden grundigt med lunkent vand eller klorhexidin. Skyl det afbrækkede tandstykke under rindende vand, og opbevar det i et glas mælk.
- Hvis tanden er knækket som følge af slag, og det bløder fra området, kan et rent stykke gaze eller køkkenrulle anvendes som kompresion mod området. Oprethold trykket på det blødende område i ca. 10 minutter, eller til blødningen holder op. Køl evt. med is i et viskestykke på området, hvor du har slået dig. Kulden kan mindske hævelse og reducere smerten akut og efterfølgende.
Knækket tand; hvordan bliver den god igen?
Behandlingen afhænger af, hvor alvorlig tandfrakturen (tandskaden) er. Hvis frakturen er lille og overfladisk i den ydre del af tanden (emaljen), så vi oftest reparere den med en simpel plastfyldning. Ved et mere alvorligt brud er tanden knækket på en uhensigtsmæssig måde, hvor både emaljen og den indre del af tanden (dentin) involveres. I mange tilfælde kan tanden dog stadig repareres med en plastfyldning, men oftest har tanden brug for en omsluttende restaurering i form af en krone.
Er tanden knækket helt ind til nerven, er det nødvendigt først at fjerne kar- og nervevævet i tanden ved hjælp af en rodbehandling og herefter forsyne tanden med en krone.
Forskellige behandlinger til forskellige frakturere
Små revner
Små revner i emaljen kaldes ”emaljeinfraktioner”. Det er små overfladiske revner, der kun påvirker tandens emalje, altså den yderste del af tanden. Emalje infraktioner kræver sjældent behandling. Langt de fleste mennesker har disse infraktioner, og de ses nemt ses ved en god lyskilde.
Såfremt der er små hakker i tandens tyggeflade, kan disse eventuelt beslibes let for at glatte dem ud, hvis der overhovedet behandles.
Affraktureret flig
Hvis man har slået en lille flig af tanden, er det ikke altid nødvendigt med behandling. Dog kan din behandler behandle med en lille plastfyldning. En lille tandfarvet fyldning forbedre tandens udseende, glatte området, og forhindre at der sætter sig skidt og bakterier i frakturen, som så kan udvikler sig til en mere behandlingskrævende tilstand
Knækkede tyggeknuder
Tyggeknuder er de toppe, der ses på tyggefladerne af kindtænderne. Tandens nerve påvirkes sjælden, his disse knækker af, hvorfor der sjældent er stor smerter forbundet med denne type frakturer. De kan dog gøre ondt ved tygning og sammenbid, da den knækkede del kan sidde fast i tandkødet og forvolde smerte, når den belastes. Det er ofte indersiden af en kindtand, hvor dette sker. Hvis det affrakturerede stykke tand sidder fast i tandkødet, er det meget vigtigt, at det hurtigt fjernes, da dette kan irreversible skader på tandkødet, samt tandbyld og smerter.
Da denne type fraktur kan forstyrre din tygning, behandles den med det samme. Små frakturer behandles nogle gange med en fyldning til at genskabe tandens form. Store frakturer på kindtænder kræver ofte kronebehandling på sigt, for at undgå yderligere tandfraktur.
Kompliceret tandfraktur
Denne type af tandfraktur er så dyb, at den involverer blottelse af tandnerven. Når en tand knækker på denne måde, giver det næsten altid øjeblikkelige smerter, og tanden vil være meget følsom. Sådan en fraktur kræver rodbehandling, hvor den blottede nerve fjernes. Herefter bygges den op i plast, der vil være en observationsperiode på 6-12 md. og herefter skal tanden have en porcelænskrone for at genskabe dens styrke.
Infraktioner (usynlige revner i tanden)
Denne type af frakturer (knækkede tænder) involverer hele tanden, fra tyggefladen og nogle gange hele vejen ind til nerven. Selv om tanden jo i virkeligheden er knækket, er fragmenterne ikke skilt ad.
Disse infraktioner er sammenlignelige med de revner der kommer i forruden af en bil ved stenslag; stykkerne bliver på deres plads, men revnen spredes ganske langsomt. Denne type af revner (infraktioner) kan nogle gange reparereres med en plastfyldning, men ofte har tanden brug for en krone, for at forhindre at revnen udbredes. Hvis tandens nerve er beskadiget, kan det blive nødvendigt med en rodbehandling.
Denne type af “usynlige” revner opdages ofte ved at patienten klager over smerter ved tygning på hårde fødeemner, og at tanden ellers i øvrigt ikke fejler noget. Tanden kan også være ekstrem kuldefølsom. Nogle gange kan revnerne ses direkte, andre gang må behandleren følge symptombilledet for at afgøre hvad behandlingen skal være.
En flækket tand
Er en tand som er knækket lodret i 2 dele.
Nogle tænder som for eksempel de store kindtænder har mere end én rod. I nogle tilfælde kan den ene af rødderne reddes, som så forsynes med en krone, efter den er blevet rodbehandlet. De eller den rod, som ikke skal bruges, fjernes med en mindre kirurgisk indgreb.
Det er dog sjældent, at en tand kan reddes på denne måde. Prognosen vil ofte være forringet, og ofte vil det være en bedre og mere holdbar og sikker løsning, at fjerne tanden og erstatte den med et implantat eller en bro.
For at læse mere om implantatbehandlinger, se under afsnittet om “Implantater” Prisen på et implantat kan variere meget og der er behov for en individuel vurdering hos vores tandlæge.
For priser på implantatbehandling, se under afsnittet “Priser”. For en fuld pris på behandling er der behov for konsultation ved vores tandlæge.
Se hvad vore patienter synes om os
Åbningstider
mandag | 8:00 — 16:00 |
tirsdag | 8:00 — 17:00 |
onsdag | 8:00 — 16:00 |
torsdag | 8:00 — 17:00 |
fredag | 8:00 — 15:00 |
lørdag | Lukket |
søndag | Lukket |
Find vej
Raadhustorvet 3,
2. sal 8900 Randers C
Åbningstider
mandag | 8:00 — 16:00 |
tirsdag | 8:00 — 17:00 |
onsdag | 8:00 — 16:00 |
torsdag | 8:00 — 17:00 |
fredag | 8:00 — 15:00 |
lørdag | Lukket |
søndag | Lukket |